Halskrave
Shanes Neck Brace er designet til at holde hovedet i opretstående stilling uden at forringe muskeltonus fra begrænset bevægelse.
Halskraven har en meget lav profil og er enestående i sin udformning sammenlignet med andre cervikale ortoser på markedet.
Fuld støtte og fri bevægelighed
Shanes Neck Brace giver fuld støtte og bevægelighed til hovedet, og anvendes med fordel af patienter med:
- Torticollis
- Parkinsons
- Sclerose
- Muskelsvind
- Skoliose
- ALS
- Drop head
- Artritis
- Piskesmæld samt til nakkeskader, som kræver en god, støttende halskrave, der tillader fri bevægelighed af hovedet.
Shane’s Neck Brace leveres med ekstra afstandsstøtter, som du kan udskifte efter behov for at sikre den rette afstand mellem den øverste og nederst kant. Kraven har en justerbar velcrostrop i nakken, som sikrer en individuel indstillingsmulighed af omkredsen.
Åndbar
Halskraven er fremstillet i et let, blødt materiale, som tillader huden at ånde. Det betyder, at den kan anvendes i lang tid ad gangen uden at give gener.
Vandtæt
Shane’s Neck Brace er 100% vandtæt og kan derfor også anvendes i en badesituation.
Shanes Neck Brace fås i flg. størrelser
Small 28-33 cm – HMI-nr. 87927
Medium 34-40 cm – HMI-nr. 87932
Large 41-48 cm – HMI-nr. 87933
Børn 23-36 cm – HMI-nr. 88583
Størrelsen finder du ved at måle omfanget af halsen ved adamsæblet.
Halskraven kan også tilpasses efter mål ved særlige behov.
Respirationsmodel
Vi er også leveringsdygtige i en udgave, der kan anvendes af respiratorpatienter.
Respirationsmodel Small 28-33 cm – HMI-nr. 87935
Respirationsmodel Medium 34-40 cm – HMI-nr. 87936
Respirationsmodel Large 41-48 cm – HMI-nr. 87937
Hilsener fra glade brugere af Shane’s Neck Brace
Jeg har ALS, som nedbryder mine muskler, og hen sidst i august begyndte jeg at få store problemer med at holde hovedet oppe. Mandag d. 5. september bestilte jeg en Shanes Neck Brace og modtog den 2 dage efter. Den krave gav mig et helt nyt liv. Nu kan jeg holde hovedet oprejst uden at skulle bruge en masse kræfter (som jeg ikke har). Så med kraven på kan jeg slappe af. Kraven er let og ikke spor klodset, og jeg føler mig ikke “spærret inde”, når jeg har den på. Derudover har jeg oplevet en helt fantastisk service, venlighed og hjælpsomhed hele vejen igennem. En særlig tak til Hans Georg for hjælp og vejledning. Poul Erik Petersen, Ærø”
Jeg er desværre ramt af ALS, hvilket har kompliceret alle hverdagens aktiviteter for mig, bl.a. har jeg problemer med at kontrollere mit hoveds bevægelser. Shane’s Neck Brace har hjulpet mig med at gøre min hverdag meget lettere og overskuelig igen, så jeg er virkelig glad for min halskrave!Benny Thorkildsen, Nordborg
Cervikal Ortose/Halskrave
En halskrave (cervikal ortose) kan være nødvendig i flere situationer:
- For at lindre smerter, som har deres oprindelse i nakken. Halskraven hjælper med at støtte vægten af hovedet, så det bløde væv i nakkeområdet får lov til at hele
- Efter et kirurgisk indgreb i halshvivlerne kan halskraven hjælpe til at støtte rygsøjlen, mens helingsprocessen finder sted
- Halskraven kan bruges som en forebyggende hjælp, hvis du har været involveret i en alvorlig ulykke, som kan have forårsaget skade i nakke. En halskrave kan aflaste nakken, indtil du kan blive vurderet for et eventuelt piskesmæld.
Følg lægens eller terapeutens anvisning
Hvis det tilrådes af din læge eller fysioterapeut at bruge en halskrave, bør du følge disse anvisninger til korrekt anvendelse:
- Halskraven skal sidde så tæt, at den stabiliserer dit hoved, så det ikke kan bevæge sig frit, og hagen ikke glider rundt. Hagen bør hvile på kravens øverste del
- Sørg for, at den nedre kant af kraven hviler på dine kraveben. Kun den polstrede del af kraven må røre din hud
- Hold huden frisk og tør under kraven. Det kan ikke anbefales at bruge pudder eller lotion på huden under kraven, da disse produkter kan ødelægge polstringen
- Brug en mild sæbe til at rense halskraven – gerne hver dag. Brug aldrig skrappe rengøringsmidler
- En cervikal ortose er et hjælpemiddel, der tillader din nakke at hele og lindre smerte. Den skal bæres korrekt for at få det bedste resultat. Halskraven skal nedsætte bevægelse, men bør ikke give ubehag
- De fleste cervikale kraver på markedet kan ikke tilbyde kombinationen af komfort og den rigtige støtte. Dette kan gøre det vanskeligt at bære kraven i længere tid ad gangen, på grund af irritation og tryk. Med Shanes Neck Brace sikrer polstringen mod disse typer af ubehag. Desuden kan halskraven justeres i højden
Shane’s Neck Brace er udviklet i USA af Shane Peters, der selv lider af torticollis.