360 graders tjek
Når der er tale om børn og unge med funktionsnedsættelser, vil der løbende opstå behov for at foretage ændringer på hjælpemidlerne i takt med, at barnet vokser, og sygdommen måske udvikler sig.
Vi har derfor udviklet et 360 graders tjek koncept, hvor vores konsulent løbende sikrer, at hjælpemidlerne yder tilstrækkelig hjælp og støtte til barnets behov.
Med et 360 graders tjek, skal terapeuten kun henvende sig ét sted, når der opstår behov for at ændre barnets hjælpemidler – uanset hvilken type eller mærke, der er tale om. – Barnet, familien og terapeuten undgår at skulle mødes med en lang række leverandører på skift, og kan nøjes med at få besøg af én konsulent fra Pro Comfort.
Spar både tid og penge når behovene ændrer sig
Samlet set sparer de involverede en masse tid ved at reducere mængden af møder.
Økonomisk er der desuden store gevinster ved at specialtilpasse barnets egne hjælpemidler fremfor løbende at investere i nye hjælpemidler i takt med, at behovene ændres.
Løsningen kan også med fordel anvendes ved sygdomme, som udvikler sig i en retning, hvor den handicappede løbende oplever ændrede behov for støtte og trykaflastning. Uanset alder.